Boller i karry med masser af grønt

Boller i karry med masser af grønt

Denne opskrift er en lidt anderledes version af danskernes familiefavorit boller i karry. Karrysaucen er her smækfyldt med masser af grønsager, som giver god smag og gør retten til en sundere udgave af klassikeren. Server bollerne helt traditionelt eller top ligesom jeg med friske æbletern, sukkerærter, koriander og sprøde cashewnødder for et eksotisk strejf. Jeg synes altså det er lidt mere spændende!


Til 4 personer –  Tilberedningstid: ca. 1 time og 30 min.

 

Det skal du bruge:

Kødboller

400 g  hakket kalv og svin 8-10%
0,5 tsk. salt
0,5 dl hvedemel
1 stk.  æg
1 dl  mælk
friskkværnet  peber

Karrysauce

2 stk. løg
1-2 fed hvidløg
3 cm frisk ingefær
3 stængler bladselleri
1 stk. æble
2 stk. gulerødder
1 spsk. olivenolie
1 spsk. karry
1 spsk. hvedemel
5 dl kogevand fra bollerne
1 dl madlavningsfløde 18%
salt og peber efter smag

Desuden

250 g  fuldkornsris
1 stk. æble
100 g  sukkerærter
1 bundt  frisk koriander
evt. 1 håndfuld ristede cashewnødder eller peanuts

 

Sådan laver du boller i karry

  • Kødboller og ris:
    Rør kødet sejt med salt. Tilsæt mel, æg, mælk og lidt peber og rør farsen godt sammen. Stil i køleskab og lad hvile i ca. 30 min.
  • Varm i en stor gryde 1 liter vand op med 1 tsk. salt, og form farsen til kødboller i ønsket størrelse. Når vandet koger kommes kødbollerne heri (kun ét lag af gangen). Når kødbollerne har kogt i ca. 10 min., og er faste, tages de op og lægges på en tallerken. Husk at gem kogevandet!
  • Kog risene efter anvisningen på pakken.
  • Karrysauce:
    Hak løg og hvidløg fint, riv gulerødderne på et rivejern og skær æble og bladselleri i små tern. Riv ingefær på den fine side at et rivejern.
  • Varm olien op i en tykbundet gryde og svits alle grøntsager heri. Tilsæt karry og hvedemel og vend rundt i ca. 1 min. Tilsæt kogevandet fra kødbollerne, og lad saucen koge i ca. 15 min.
  • Tag gryden af varmen. Blend saucen glat med en stavblender, tilsæt madlavningsfløde, og smag til med salt og peber. Læg kødbollerne i saucen, og sæt gryden tilbage på varmen og bring den til kogepunktet
  • Topping:
    Skær æblet i små tern, snit sukkerærter i mindre stykker og pluk og skyl de friske koriande blade og kom det hele i små skåle.
  • Server boller i karry med de kogte ris og drys med æbletern, sukkerærter, frisk koriander og evt. ristede cashewnødder eller peanuts.

Boller i karry med masser af grønt



1 thought on “Boller i karry med masser af grønt”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.