Brownie cheesecake

Brownie cheesecake

En mørk, intens og tung brownie og en cremet og frisk cheesecake, er to af mine absolutte favoritkager – derfor har jeg lavet en kage, der rummer dem begge. Bunden består af brownie med masser af mørk chokolade, som forkæles med en top af flødeostecreme fuld af vanilje. Resultatet er uden tvivl lige så godt som det lyder, og du får min opskrift lige her!
Kagen er meget intens, og der bliver derfor nok til mange. Jeg har bagt kagen i en rund form, men du kan også bage din brownie cheesecake i en firkantet form og skære den ud i små kvadrater, der kan anrettes fint enkeltvis – top gerne med lidt friske bær på toppen.


15-20 personer – Tilberedningtid: ca. 1 time og 30 min. Køletid min. 4 timer.

 

Det skal du bruge

250 g mørk chokolade, 70-85 %

200 g smør

4 æg

250 g sukker

120 g hvedemel

300 g flødeost naturel

1 stang vanilje

100 g flormelis

2 æg

 

Sådan gør du

  • Smelt chokolade og smør sammen ved lav varme i en gryde og lad det køle lidt.
  • Pisk med håndmixer sukker og æg lyst og luftigt i en skål, og tilsæt hvedemel og den smeltede chokoladeblanding og pisk godt igen.
  • Hæld browniedejen i en bageform (Ø 24 cm) beklædt med bagepapir eller smurt godt med smør. Glat dejen så den er jævn.
  • Til cheese cake toppen flækkes vaniljestangen og kornene skrabes ud og blandes med flormelis. Tilsæt flødeost, æg og rør godt sammen. Hæld flødeostcremen forsigtigt oven på browniedejen i et jævt lag.
  • Bag kagen midt i ovnen i 60-70 min ved 150 grader til den akurat har sat sig – tjek at der ikke hænger dej ved på en strikkepind eller tandstik. Lad kagen køle af og kom den i køleskabet og lad blive helt kold (min. 4 timer) før servering.
  • Server din brownie cheesecake i små stykker og nyd til en god kop kaffe.

 

Brownie cheesecake med kirsebær

Brownie cheesecake med kirsebær

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.