Dyrk selv svampe med Tvedemose

Dyrk selv svampe med Tvedemose

Svampefirmaet Tvedemose har lanceret et nyt produkt for dig som elsker svampe, og måske også har grønne fingre, og synes, at det kunne være sjovt at dyrke dine egne svampe derhjemme. Fra starten af efteråret kan du nemt og enkelt blive svampedyrker med deres nye koncept ’ Dyrk selv shii-take svampe’. Jeg fik lov at afprøve produktet og ikke mindst mine egne evner som svampeavler.


Dette er sponsoreret indhold

Shii-take svampen er en populær asiatisk spisesvamp, som ganske vist ikke er så udbredt herhjemme, men der er god grund til at lære den at kende, da den har en særdeles delikat umami-smag, som gør sig særlig godt i eks. saucer, wokretter og pastaretter. Svampen svinder desuden ikke så meget ved stegning, som mange andre svampe, og det er altså denne svamp, som Tvedemose nu gør det muligt for dig at dyrke derhjemme nemt og enkelt.

Martin fra Tvedemose bankede for et par uger siden smilende på min dør, hvor han stod ude på fortovet med en papkasse og en halvstor pose med en lidt mærkelig og udefinerbar genstand indeni. Det var det i hvert fald for mig, som aldrig har set hvordan en blok til svampedyrkning ser ud, men Martin kunne hurtigt fortælle mig, at den var ganske ufarlig, og at det var denne mystiske klump, som gerne skulle forsyne mig med mine helt egene og friske shii-take svampe.

Jeg tog kassen og min svampeblok med op på min terrasse og fulgte de instrukser, som Martin havde givet mig; Jeg åbnede posen og hældte godt med vand til blokken, og lod den stå og trække et par minutter, imens jeg samlede kassen og fandt et godt sted til den. Et sted der skal være køligt og fugtigt (optimalt 10-18 grader), hvorfor et skyggespot på min terrasse måtte siges at være det perfekte sted, med det våde sommervejr, som vi har haft på det seneste.
Jeg pakkede herefter svampeblokken helt ud af sin pose, satte den ned i kassen og lukkede denne let til. Og det var så det. Svært var det i hvert fald ikke, og nu var det bare at vente og vande min blok lidt engang imellem.

Og jeg skal lige love for at det gik hurtigt! Allerede dagen efter kunne jeg se, at der var sket noget nede i min lille kasse. Noget så anderledes ud. Det var ikke helt til at definere, hvad der var svampe, og hvad der ikke var, men der var helt sikkert sket ting og sager natten over. Og på anden dagen var der ingen tvivl – nu var tydelige svampe begyndt at skyde frem, og herfra tog det kun fart.

 

Tvedemose
Mine shii-take svampe efter hhv. to og ti dage.

Jeg lod i alt min svampeblok stå i 10 dage, og hver dag har jeg kunne se nye svampe vokse frem i massevis og se dem vokse sig store og flotte. Og på tiende dagen, måtte jeg erkende, at det var tid til at høste mine shii-take svampe. De kunne simpelthen snart ikke være i kassen mere.

Ifølge Tvedemoses produktbeskrivelse vil en blok typisk give mellem 400-800 g svampe, og hvis man er heldig, kan den høstes af to omgange. Min blok gav hele 1100 g svampe alene i første høst. Så jeg kan roligt sige, at jeg nu er ét styks stolt svampedyrker med en kurv fuld af flotte og store svampe, som jeg ikke kan vente med at lege med i køkkenet.

Tvedemoses ’Dyrk selv shii-take svampe’ koster 199 kr., og prisen er inkl. levering – blokkene skulle være muligt at bestille fra uge 36 fra Tvedemoses hjemmeside lige her. Afhængig af hvor mange svampe din blok ender med at skyde, kan kiloprisen selvfølgelig godt gå hen og blive en anelse høj sammenlignet med supermarkedets almindelige svampe. Men er man heldig som mig, får du rigeligt svampe at bolte dig med.

tvedemose

Under alle omstændigheder er dette et produkt for dig, som synes, at det kunne være sjovt og hyggeligt at prøve at dyrke dine egen svampe, og fordi du vil sætte pris på at høste friske kvalitetssvampe til din mad derhjemme. For en foodie som mig selv, var det unægtelig sjovt at holde øje med, da det er utroligt så meget svampene kan vokse på bare ét døgn, og det er en fascinerede proces at holde øje med og gå at nusse lidt om.

Jeg må i hvert fald konkludere, at jeg har hygget mig med projektet, og synes, at det har været sjovt at følge. Nu er der kun tilbage at nyde mine shii-take svampe i god mad, og jeg har selvfølgelig allerede været i gang. Det er bl.a. blevet til en cremet svampefrikassé, som du kan se nedenfor. Frikasséen er lækker som hovedret serveret med pasta eller blot på skiver af ristet brød, som en lille forret eller snack. Du kan finde opskriften lige her – Svampefrikassé.

Dorthe Marie

svampefrikasse