Frisk grønkålssalat med perlespelt og citrusfrugter

Frisk grønkålssalat med perlespelt og citrusfrugter

Maden her i juletiden, kan hurtigt blive en fed omgang, og salat er ofte noget man skal lede længe efter. Heldigvis er vinteren også højtid for forskellige kålsorter, og grønkål er en flot og smagfuld kål smækfuld af vitaminer. Jeg har her lavet en opskrift på en skøn grønkålssalat med perlespelt, friske og syrlige citrusfrugter, sprøde valnødder og søde tranebær i en dejlig blanding. Server salaten som tilbehør eks. til et par stegte andebryster eller måske medisterpølsen? Ellers gør salaten sig også særdeles godt som et mættende og friskt måltid på farten, da den er god at have med på madpakken.


Tilbehør til 4 personer – Tilberedningstid: ca. 30 min.

 

Det skal du bruge

200-300 g grønkål

2 dl perlespelt, byg eller rug

1 appelsin

1-2 clementiner

1 dl valnøddekerner

1 håndfuld tørrede tranebær

100 g feta

0,5 dl god olivenolie

2 spsk hvidvinseddike

1 tsk honning

0,5 tsk salt

 

Sådan gør du

  • Kog perlespelt i en gryde med vand og lidt salt efter anvisningen på pakken til de er møre. Skyld evt. med kold vand og lad dem dryppe godt af.
  • Vask grønkålen, og nib stænglerne ud. Kør grønkålen, lidt af gangen, fint på foodprocessor så det bliver helt finthakket – alternativt kan en god køkkenkniv også bruges.
  • Skræl appelsin og clementiner og skær evt. appelsinfileterne ud i lidt mindre stykker.
  • Rist gerne valnødder kort på en tør pande, så de bliver dejligt sprøde og får en god smag.
  • Kom grønkål, kogt perlespelt, citrusfrugter, valnødder og tranebær i en skål og smuldr fetaen heri med fingerne.
  • Rør en dressing af olivenolie, hvidvinseddike og smag den til med salt og lidt honning. Hæld over salaten og vend det hele godt sammen.
  • Server grønkålssalaten som godt tilbehør!

Velbekomme.

grønkål1.lille



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.