Fyldt kyllingebryst på cremet broccolipuré

Fyldt kyllingebryst på cremet broccolipuré

Fyldt kyllingebryst er en lækker og smagfuld ret, som faktisk både er hurtig og super nem at lave. Kyllingen er fyldt med soltørrede tomater, basilikum og frisk parmesanost, som giver rigtig god smag til kødet og sikrer at det ikke bliver tørt. Omkring kyllingen er viklet parmaskinke, som bliver dejlig sprødt i ovnen og giver masser af smag til retten. Som tilbehør har jeg lavet en mild broccolipuré, og retten drysses med sprøde solsikkekerner, lidt friskrevet parmesan og ærteskud. En flot ret til både hverdag eller når man har gæster.


Til 2 personer – Tilberedningstid: ca. 30 min.

 

Ingredienser

Fyldt kylling

2 kyllingebrystfiletter

4 skiver parmaskinke

40 g soltørrede tomater i olie

30 g friskrevet parmasan eller anden hård ost

1/2 bundt frisk basilikum

2 tsk olie, gerne den de soltørrede tomater har ligget i

 

Broccolipuré

500 g broccoli

2 skalotteløg

2 dl vand

1 spsk smør

salt og peber

 

Desuden

20 g solsikkekerner

1 tsk olie

lidt salt

Friskrevet parmasanost

Grønne blade, evt friske ærteskud

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader. Start med at lave fyldet til kyllingen ved at komme de soltørrede tomater, revet parmasan, basilikum og 2 tsk olie i en minihakker og kør det til en grov pasta.
  • Skær en dyb lomme på langs i siden af hvert kyllingebryst og fordel tomatpastaen heri. Vikkel 2 skiver parmaskinke omkring hvert bryst, sådan at enderne af skinken mødes i bunden, og lig brysterne i et smurt fad med samlingerne nedad. Bag kyllingebrysterne midt i ovnen i ca. 25-30 min indtil de er gennemstegte. Sæt evt. ovnen på grillfunktion de sidste 4-5 minutter for at gøre parmaskinken ekstra sprød og lækker.
  • Varm en pande op med en lille smule olie op og rist solsikkekernene et par minutter til de er gylde. Drys med lidt salt og læg dem til side.
  • Lav imens broccolipuréen ved at skylle broccolien og skære små buketter og skære stokken i små tern.
  • Hak skalotteløg fint og kom dem på en stor middelvarm pande i lidt olie og lad dem stege i et par minutter uden at de tager farve. Kom den skårne broccoli på panden sammen med 2 dl vand og lidt salt og læg et låg på. Lad det koge i 3-4 minutter.
  • Hæld da alt pandens indhold over i en skål  og lav en pure med en stavblender. Tilsæt 1 spsk smør og smag til med salt og peber.
  • Når kyllingebrysterne er færdigbagte tages de ud og skæres gerne over på midten så man kan se det fine fyld. Server de fyldte kyllingebryster sammen med broccolipuréen og drys med de ristede solsikkekerne, lidt frisk parmesan og pynt evt. med lidt ekstra grønt, som jeg har gjort her med friske ærteskud. God appetit!
Fyldt kyllingebryst på cremet broccolipuré
Fyldt kyllingebryst med cremet broccolipuré
Fyldt kyllingebryst på cremet broccolipuré
Fyldt kyllingebryst med cremet broccolipuré