Lune handpies med frugt

Lune handpies med frugt

Lækre, sprøde og lune handpies, der som navnet antyder lige passer til en hånd. De er fyldt med frugt, sød remonce og toppet med gyldne mandelflager. Jeg havde en rest rabarber i min fryser, som giver en dejlig frisk og syrlig smag i de små tærter, men du kan bruge lige de bær eller der frugter du har lyst – bare du skærer det hele i fine små stykker, så bliver det hele lidt nemmere at håndtere, når tærterne skal samles. Når de stadig er lune er tærterne helt perfekte med letpisket flødeskum eller creme fraiche med vanilje til.


6 stk – Tilberedningstid: ca 1 time.

 

Det skal du bruge

35 g marcipan

35 g blødt smør

35 g sukker

ca. 200 g frugt i helt små tern – eks rabarber, æble, pære eller blomme

50 g sukker

6 stk rektangulære butterdejsplader fra frost (ca. 460 g)

1 æg, sammenpisket

ca. 25 g mandelflager

evt. flødeskum eller creme fraiche til servering

 

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader alm. ovn.
  • Rør marcipan, smør og sukker til en blød remonce.
  • Vend frugt med sukker.
  • Tag butterdejen ud af fryseren og del hver plade i to, så du får 12 lige store firkanter, og placer halvdelen af dem på en plade med bagepapir – det tør hurtigt op. Fordel remoncen på de 6 plader ved at sætte en klat på hver, og fordel frugten ovenpå. Sørg for at der er mindst 1 cm fri kant hele vejen rundt.
  • Læg de resterende butterdejsplader ovenpå – det kan være nødvendigt at trække lidt ekstra i dem for at de kan dække over fyldet – og vær meget omhyggeligt med at presse dejen godt sammen rundt i hele kanten (det er så ærgerligt, hvis det gode fyld bare flyder ud under bagningen). Med spidsen af en gaffel presses kanterne yderlige sammen og giver et fint mønster.
  • Pensl pakkerne med sammenpisket æg og drys med mandelflager. Stik med en skarp kniv et lille snit midt på hver pakke, så dampen kan slippe ud.
  • Bag de små handpies midt i ovnen i 20-25 min. til de er gylde og sprøde. Lad tærterne køle lidt af på en rist.
  • Server de stadig lune handpies som de er eller med letpisket flødeskum eller cremefraiche til.

Velbekomme!

handpie med rabarber

handpie med rabarber



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.