Hindbærsemifreddo med makroner og hvid chokolade

Hindbærsemifreddo med makroner og hvid chokolade

Det kan godt være vi er inde i den mørke og kolde tid, men derfor kan is altså godt være en virkelig god dessert, hvis bare man har garderet sig inde i varmen! Jeg har her lavet et bud på en hindbærsemifreddo lavet på en blanding af æg, fløde og kvark, hvor det sidste giver en mere frisk og lidt syrlig smag til isen, som jeg godt kan lide. Men bare rolig, vi er stadig i det søde hjørne, for isen er fyldt med stykker af sprøde makroner, hvid chokolade og friske hindbær, som gør isen egnet til den søde tand. Server hele isen vendt ud på et fad, lige til at skære skiver af, eller lav kugler og spis dem i sprøde vafler.


Til 6-8 personer – Tilberedningstid: ca. 30 min + frysetid på mindst 4 timer.

 

Ingredienser

75 g rørsukker

3 pasteuriserede æggeblommer

3 pasteuriserede æggehvider

1,5 dl piskefløde

250 g kvark

75 g hvid chokolade, hakket

100 g makroner, groft hakket.

125 g friske hindbær

 

Sådan gør du

  • Pisk sukker lyst og luftigt med æggeblommer.
  • Rør forsigtigt kvarken blød, så den er fri for klumper, og vend den i blandingen med æggeblommer.
  • Pisk æggehviderne helt stive og pisk fløden til let skum, og vend forsigtigt begge dele i de piskede æggeblommer med en dejskraber, så luften ikke slås uf af skummet.
  • Tag evt. lidt fra af både hvid chokolade og makroner og vend ellers forsigtigt det fyldet i skummet.
  • Hæld iscremen I en rektangulær form på ca 1,5 liter og bank den et par gange i bordet, så cremen ligger sig jævnt. Drys toppen med det resterende fyld og dæk formen til. Stil den tildækket i frysen i mindst 4 timer så isen kan sætte sig.
  • 45- 1 time min før servering tages formen ud af fryseren og stilles i køleskabet for at tø. Spis din hindbærsemifreddo som den er eller i vafler.

Velbekomme!

Hindbærsemifreddo

Hindbærsemifreddo

Hindbærsemifreddo i isvaffel