Hvide asparges med porrer og vinaigrette

Hvide asparges med porrer og vinaigrette

De hvide asparges, med deres fine og delikate smag, skal nydes mens de er her, og asparges med vinaigrette er en absolut klassiker. I denne opskrift får de følgeskab af søde stegte porrer, æble og en dressing med hårdkogte æg, der gør smagen fyldig og cremet. Super enkelt og nemt, men virkelig lækkert! Server retten som en luxus sommerret på en hverdag, eller brug den som en flot forret, når du har gæster.


Forret til 4 personer eller en let hovedret til 2

 

Det skal du bruge

2-3 porrer

Et bundt hvide asparges

Et lille rødt, syrligt æble

2 hårdkogte æg

2 spsk olivenolie

1 tsk hvidvinseddike

1 tsk honning

1 spsk citronsaft

1 spsk sød, grov sennep

Ærteskud

Olie til stegning

Salt og peber

 

Sådan gør du

  • Porrerne renses og snittes helt fint.  De hvide asparges skrælles og istandgøres ved at knække den nederste træede del af. Et lille æble snittet fint, og ærteskud skylles.
  • Æggene koges i ca 10 min til de er hårdkogte. Rør imens  olivenolie, hvidvinseddike, honning, citronsaft og sennep sammen til en en vinaigrette og smag til med salt og peber. Pil de hårdkogte æg og skær dem i små tern og rør i dressingen.
  • Varm en pande op ved middelvarme og kom porrerne på og skru straks ned ved lav varme, så porrerne kun n-etop står og simrer og bliver søde, uden at tage farve. Det tager ca  8-10 min. Drys med et nip salt og tag porrerne af panden.
  • Kom lidt ny olie på panden og sku op på middelvarme. Læg de hvide asparges på og lad dem stege i et par minutter, til de er møre og har fået lidt farve. Vendes undervejs.
  • Portionsret gerne på tallerkner med en bund af de søde stegte porrer og læg ca 3 asparges ovenpå hver portion. Top med vinaigrette og pynt med æble og ærteskud.
  • Server straks.

God appetit!



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.