Sprøde auberginepakker med couscoussalat

Sprøde auberginepakker med couscoussalat

Sprøde auberginepakker er en farverig og lækker ret, der er supergod til en vegetardag. De små lune pakker består af stegt aubergine krydret med bl.a. hvidløg og tahini og persille. De pakkes i tynd filodej, og bliver dejligt sprøde og gyldne ved bagning. Som tilbehør er en smuk og frisk couscoussalat, der både mætter godt og smager af ren sommer. 


4 personer – Tilberedningstid: ca. 1 time.

 

Ingredienser

Couscous salat

250 g couscous

½ bakke bredbladet persille, finthakket (ca. 30 g)

250 g cherrytomater

50 g tørrede abrikoser

1 øko citron, saft og skal

2 spsk olivenolie

1 tsk flydende honning

salt og peber

100 g sorte oliven

100 g fetaost

 

Auberginepakker

2 auberginer

2 fed hvidløg, presset

1 dl olivenolie

1 tsk stødt garam masala el. spidskommen

1 spsk tahini

saft af ½ citron

½ bakke bredbladet persille, grofthakket (ca. 30 g)

salt og peber

5 store ark filodej, rektangulere (ca. 30 x 45 cm)

lidt olie til pensling

Sådan gør du

Couscous salat

  • Tilbered couscous efter anvisningen på pakken og lad det køle af.
  • Hak persille fint, halver tomater og hak abrikoserne i mindre stykker
  • Rør en dressing sammen af citronsaft og -skal, olivenolie og honning. Smag til med salt og peber.
  • Vend couscous sammen med grønt, oliven, abrikoser og dressing og anret der på et fint fad. Smulder feta over. Sæt fadet på køl til servering.

Auberginepakker

  • Tænd ovnen på 200 grader alm ovn.
  • Skær auberginer i tern på ca 1×1 cm.
  • Varm en stor pande op med olivenolien og steg aubergine møre heri i 10-15 min eller til det er mørt. Tilsæt spidskommen og hvidløg og steg videre i et par minutter.
  • Tag panden af varmen og vend tahini i. Pres citronsaft over, vend persille i og smag til med salt og peber.
  • Skær filodejen over på langs så du får 10 aflange stykker. Læg en portion auberginefyld i hjørnet af den ene ende, fold det andet hjørne op over så der dannes en trekant, og flip nu pakken frem og tilbage, så al dejen vikles omkring til en trekant pakke.
  • Læg pakkerne på en bageplade med bagepapir og pensl dem med lidt olie. Bag dem midt i ovnen i 15-20 min til de er gyldne og sprøde.
  • Server de lune og sprøde auberginepakker til couscoussalaten.

Velbekomme!

auberginepakker med couscoussalat

auberginepakker med couscoussalat



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.