Stegt blomkålssalat med solsikkekerner og frisk æble

Stegt blomkålssalat med solsikkekerner og frisk æble

Står du med et lidt kedeligt blomkål og ved ikke helt hvad du skal gøre med det? Så skal du lave denne stegte blomkålssalat! Blomkål smager helt fantastisk når det bliver stegt på panden, og det får en helt anden nøddeagtig smag, end den kålsmag man kender fra kogning. Sammen med de sprøde, saltede græskarkerner, og den sød-syrlige smag fra æblet, bliver smagen i denne blomkålssalat utrolig fyldig og lækker. Spis den som den er eller som godt tilbehør.


Tilbehør til ca. 4 personer -Tilberedningstid: ca. 20 min

Ingredienser

Salat

Et lille blomkålshoved

1 lille rødt, syrligt æble

Lidt græskarkerner

Bredbladet persille

Groft salt

Olie til stegning

Dressing

1 spsk rapsolie

1 spsk citronsaft og skal af en halv citron

1 tsk acaciehonning

Salt og peber

Sådan gør du

  • Rist græskarkernene på en pande i en lille smule olie, og når de er gyldne og “puffet” op tages panden af varmen og kernerne vendes med en smule salt. Læg kernene til side og lad dem køle af.
  • Del blomkålshovedet i små buketter og varm panden op igen med olie og steg buketterne ad et par omgange ved høj varme i nogle minutter, til de har fået en pæn gylden skorpe. Drys med lidt salt og tag af varmen.
  • Skyl æblet og skær det i små tern og hak den bredbladede persille.
  • Rør dressingen sammen og smag til efter behag og vend den stegte blomkål, æbler og dressing sammen og fordel på et fad.
  • Drys til slut med de ristede græskarkerner og den hakkede persille over blomkålssalaten og server.

God appetit

Stegt blomkålssalat med solsikkekerner og frisk æble
Blomkålssalat


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.