Stegt laks med sprød linsesalat

Stegt laks med sprød linsesalat

Jeg ved næsten ikke noget bedre end sommermad på tearessen, og i solskin og varme er lykken en god salat med noget lækkert fisk eller kød til – og kold rosévin går man heller aldrig galt i byen med. Et bud på en dejlig og let sommermiddag, kunne som her være sprødstegt laks fra panden, serveret med en frisk og knasende salat med sommergrønt, toppet med feta og vendt med smukke belugalinser. Velbekomme.


Til 4 personer – Tilberedningstid: ca. 45 min.

 

Det skal du bruge

Salat
1,5 dl tørrede belugalinser
3 dl vand
175 g spidskål
1 lille fennikel
1/2 squash
1/2 agurk
2 nektariner
100 g god fetaost

Vinaigrette dressing
3 spsk. olivenolie
1,5 spsk. hvidvinseddike
1/4 tsk. dijonsennep
1 tsk. flydende honning
salt og peber

Desuden
4 ferske laksefiletter
evt. godt brød

 

Sådan gør du

  • Sæt belugalinserne i kog i en gryde med vand og en smule salt, og lad dem koge under låg i ca. 20 min. til de er møre. Skyl linserne i en sigte med koldt vand, og lad dem dryppe godt af.
  • Snit spidskål og fennikel så fint som muligt – brug gerne et mandolinjern – og kan det skære julienne, så kør da squash herpå til tynde strimler. Alternativt kan en skarp kniv og en kartoffelskræller også bruges til at lave fine strimler og snit. Flæk agurken og skrap kernerne ud, og skær i halvmåner. Flæk nektarinerne, fjern stenene og skær frugten i tynde både. Kom det hele i en stor skål.
  • Lav en vianaigrette ved at røre alle ingredienser hertil sammen til en dressing. Husk at smage til med salt, peber og honning efter din smag.
  • Vend grønt, vinaigrette og de afdryppede belugalinser godt sammen, og anret salaten på et stort fad. Smuldr feta henover og pynt gerne med de fine og sarte fennikeltoppe fra toppen af knolden.
  • Varm lidt olie godt op på en pande, og steg laksen herpå til filetterne har fået en smuk stegeskorpe og  farve, og til de lige netop er gennemstegt. Krydr med salt og peber.
  • Server den sprødstegte laks sammen med den friske linsesalat og evt. noget godt brød til.

Velbekomme.

Sprødstegt laks med frisk linsesalat

Sprødstegt laks med frisk linsesalat