Tag: sommermad

Stegt laks med sprød linsesalat

Stegt laks med sprød linsesalat

Jeg ved næsten ikke noget bedre end sommermad på tearessen, og i solskin og varme er lykken en god salat med noget lækkert fisk eller kød til – og kold rosévin går man heller aldrig galt i byen med. Et bud på en dejlig og […]

Chiadessert med abrikoskompot

Chiadessert med abrikoskompot

Så er sommeren så småt ved at være over os, og butikker, markeder og haver begynder at bugne af sommerfrugt og -grønt. Jeg fandt den anden dag en bakke flotte og solmodne abrikoser, og fik lyst til at gå hjem og lege lidt i køkkenet, […]

Kylling i skysauce med rabarber

Kylling i skysauce med rabarber

Jeg leger stadig med rabarber i alle afskygninger, for jeg er simpelthem er helt vild med det! Og for nylig blev det så til en forårslækker kylling i fad, med masser af rabarber, løg og krydderurter. Den skal steges forholdsvist længe ved en lidt lav temperatur, men da der er væde i fadet, med appelsinsaft og og andet godt, får man en dejligt skysauce, der smager igennem både af rabarber, løg, appelsin og med masser af kraft fra kyllingen. Med nye kartofler og en god salat til, er det en dejlig forårs og sommerret.


Til ca. 4 personer – Tilbedningstid: ca. 2 timer

 

Ingredienser

1 stor kylling

500 g rarbarber

4 løg

4 fed hvidløg

evt 2 tsk fennikelfrø

1 økologisk appelsin, evt skal heraf

2 dl vand

5-6 spsk brun farin

35 g smør

Friske krydderurter som persille eller mynte

salt og peber

 

Tilbehør:

Evt ovnbagte små kartofler og frisk salat

 

Sådan gør du

  • Tænd ovenen på 225 grader.
  • Kyllingen parteres i overlår, underlår og bryster som hver deles i to. Behold skindet på og gnid det godt med groft salt og peber.
  • Rarbarberstænglerne renses og skæres i stykker på ca 4 cm. Løg skværes i både og hvidløg halveres.
  • I et stort ovnfastfad kommes smør skåret i mindre tern i. Fordel da løg, hvidløg og  rarbarber i fadet og pres kyllingestykkerne ned blandt fyldet, så det rør bunden af fadet. Drys fennikelfrø over.
  • Halver appelsinen og pres halvdelen af saften ud i en skål og rør det sammen med vand, brun farin og lidt salt.  Bland evt også fintrevet appelsinskal i hvis du er til det. Hæld væsken over kyllingen i fadet og kom det hele ind midt i ovnen, og skru straks ned til 175 grader. Ovnsteg i ca. 1 time og 15-30 min, eller til kyllingeskindet er brunt og sprødt. Smag lige på skyen ca halvvejs, og hvis du synes den er for syrlig, kan du tilsætte lidt mere farin.
  • Små kartofler kan skrubbes og kommes i et andet fad, krydres med olivenolie, salt og peber, og ligeledes kommes i ovenen, når der er en time tilbage af stegetiden for kyllingen.
  • Server den skønne og syrlige rabarberkylling med små kartofler og en god salat til.

God appetit!

Kylling i rabarber skysauceKylling i rabarber skysauce

Kylling i rabarber skysauce