Tag: tærte

Spinattærte med hytteost og rødløg

Spinattærte med hytteost og rødløg

En lækker grøntsagstærte med sprød bund er altid lækkert til aftensmad eller som en nem frokost at have med dagen efter. Her har jeg lavet en spinattærte med hytteost, som gør den dejlig svampet og lækker, mens rødløg får lov at ligge i overfalden og karamellisere og blive […]

Blommetærte med marcipan

Blommetærte med marcipan

Det er blommesæson, og hvilken bedre måde at nyde dem end i en lækker blommetærte? Her kommer de søde og lidt syrlige blommer i selskab med en sprød mørdej, og en klistret marcipanmasse med en dejlig smag af mandel. Et lunt stykke med kold creme fraiche […]

Jordbærtærte med vaniljecreme

Jordbærtærte med vaniljecreme

Noget der virkelig minder mig om sommer er en klassisk jordbærtærte, og selvom det er lidt et større projekt at gå i gang med, er det uden tvivl umagen værd – udseende og smag bliver bare ikke bedre. Denne opskrift har jeg lavet som en gammeldags udgave med en smørholdig og sprød mørdej som bund, en fugtig og blød marcipanmasse, og en klassisk hjemmelavet vaniljecreme på toppen og selvfølgelig masser af jordbær. En jordbærtærte som uden tvivl vil skabe glade og tilfredse maver.


Til 1 tærte, ca. 10 stykker – Tilberedningstid: med køling mv. ca. 4 timer.

 

Det skal du bruge

Mørdej
250 g hvedemel
100 g flormelis
125 g smør
1 æg

Marcipanmasse
200 g marcipan
150 g sukker
100 g smør
2 æg
35 g hvedemel

Vaniljecreme
3 1/2 dl mælk
35 g sukker
korn af 1 vaniljestang
4 æggeblommer
1 1/2 spsk maizena

Desuden
500 g friske jordbær
evt. 100 g mørk chokolade

 

Sådan laver du jordbærtærte

  • Saml mørdejen ved at blande mel og flormelis i skål og skære tern af det kolde smør i. Smuldr det fint og saml hurtigt dejen med ægget. Lad gerne dejen hvile i køleskabet i en 1/2 time, så er den nemmere at rulle ud.
  • Tænd oven på 200 grader.
  • Rul dejen ud og beklæd en smurt tærteform på ca 26-28 cm med dejen og pres overskydende dej af ud over kanten, så denne bliver flot.
  • Kom et stykke sølvpapir over dejen og fyld den med eks ukogte ris, tørrede linser eller bønner for at “blindbage” den. Da dejen indeholder meget smør blindbager man den på denne måde, sådan at siderne under bagningen ikke skal glide ned. Forbag tærtebunden i ca. 10 min på denne måde.
  • Tærtebunden tages ud af ovnen og sølvpapiret med linser i fjernes.
  • Marcipanmassen laves ved at røre marcipan, sukker og blødt smør godt sammen. Tilsæt 1 æg et af gangen og pisk godt imellem hver – brug en håndmixer. Sigt hvedemelet i og vend det i massen.
  • Fordel marcipanmassen i tærtebunden og bag tærten i ca. 25 min ved 200 grader, til den er fint brun på overfladen og midten også er bagt og hævet op over det hele.
  • Vil du gerne have chokolade på kagen kan du hakke 100 g fint og drysse ud over den varme bund, lige når den er kommet ud af ovnen. Så smelter den hurtigt og du kan smøre den pænt ud med en paletkniv eller en dejskraber.
  • Lad kagen køle helt af før du fortsætter – lav gerne vaniljecremen nu, da denne også skal køle af.
  • Alle ingredienser til vaniljecremen kommes i en lille gryde og opvarmes under konstant omrøring. Kog den op til cremen bliver tyk. Kom cremen i en skål og stil den i køleskabet.
  • Skyl og rens de friske jordbær, og sørg for at de er helt tørrre når du skal til at dekorere kagen. Skær toppen af og del hvert bær i halve.
  • Fordel den kolde vanilkecreme over tærten og smør den ud til kanten af marcipanmassen.
  • Pynt nu toppen med de friske jordbær.
  • Til servering kan kagen evt pyntes med sigtet flormelis eller server som den er – ellers er der bage tilbage at nyde jordbærtærten og sommeren!

Velbekomme!

Jordbærtærte med creme

Jordbærtærte med creme

Jordbærtærte med creme

Tærte med asparges og nye gulerødder

Tærte med asparges og nye gulerødder

Grøntsagstærter bliver jeg aldrig træt af, og her har jeg lavet en udgave med frisk og ny sommergrønt. Små fine og lysegrønne danske asparges og nyoptrukne gulerødder, lægges på rad og række og giver en smuk tærte, og et super fint snit. Smagen fejler selvfølgelig […]

Karameltærte med nødder

Karameltærte med nødder

Jeg elsker smagen af ristede nødder og en tyk, og sammen med sød og klistret karamel er denne lækre karameltærte jo ikke til at stå for. Tærten kan laves med lige de nødder man har lyst til – Jeg har ofte lavet den med hasselnøder, men fik her lyst […]

Klassisk blåbærtærte

Klassisk blåbærtærte

Denne blåbærtærte minder mig unægtelig om min barndom. Den er blevet lavet i utallige udgaver hver sommer, med de bær som vi lige havde for hånden, og som jeg samlede i haven. Den er helt klassisk og smager bare altid godt, og du kan bruge hvilke som helst bær du har lyst til, både frosne og friske. Her har jeg brugt blåbær, men brombær er også en af mine favoritter. Fletmønsteret er slet ikke så kompliceret at lave, som det måske kan se ud, man skal bare være lidt forsigtig, så dejstrimlerne ikke går i stykker. Server blåbærtærten lun med en klat creme fraiche rørt op med vanilliesukker.


8 personer – Tilberedningstid: ca. 1 time.

 

Ingredienser

Mørdej

200 g hvedemel

100 g smør

50 g flormelis

1 æg

Fyld

300 g friske bær eller frosne direkte fra fryseren

2 spsk. sukker

Sådan gør du

  • Smuldr det stuetempererede smør i melet og tilsæt flormelis og æg, og saml den hurtigt. Hvis dejen er for blød til at rulle ud med det samme, ligges den ca. 30 min. i køleskabet inden udrulning, så den kan blive lidt mere fast.
  • Tag 2/3 af dejen fra og rul den ud, så den passer til en almindelig tærteform og beklæd denne, og prik bunden med en gaffel.
  • Fyld de friske eller frosne bær i bunden og drys sukker over.
  • Rul den sidste 1/3 af dejen ud så den passer med tærtens diameter, og skær da forsigtigt cirklen ud i lange strimler på ca. 1,5 cm.
  • Den ene halvdel af strimlerne skal vende vandret og den anden del lodret. Flet da et fint ternemønster over bærene ved forsigtigt at ligge strimlerne over og under hinanden – lidt ligesom når man fletter julehjerter!
  • Bag blåbærtærten midt i ovnen i ca. 20 min. ved 220 grader, til den er gylden og fin i kanten.
  • Lad tærten køle lidt og server med creme fraiche.

God appetit

Blåbærtærte med fletmønster

Tomattærte i grov og sprød bund

Tomattærte i grov og sprød bund

Madtærter i alle afskygninger er jeg helt vild med, og denne tomattærte med søde cherrytomater er ingen undtagelse. Tærtebunden er fedtfattig sammenlignet med klassiske tærtebunde, da den normale store mængde smør er skiftet ud med en mindre mængde vegetabilsk olie og lidt yoghurt, og så er halvdelen […]