Yoghurtdessert med hindbærkompot og rugbrødskans

Yoghurtdessert med hindbærkompot og rugbrødskans

En lille opskrift på en super nem yoghurtdessert, som både er virkelig fin og smager godt, og som det bedste, er den meget artig – jeg kunne godt  finde på at spise den til morgenmad. Jeg har her lavet kompotten med frosne hindbær, da det er til at få fat i året rundt, men alverdens bær eller frugter kan selvfølgelig bruges – både de friske og de frosne. Rugbrødscrunchen med mandler giver desserten et dejligt sprødt pift og minder om en ekstra god ymerdrys. En sund og lækker lille dessert.


Til 4 personer – Tilberedningstid: ca. 30 min.

 

Det skal du bruge

200 g frosne hindbær

2 tsk sukker

25 g mandler

1-2 skiver rugbrød afhængigt at størrelse

1-2 tsk sukker

400 g yoghurt

 

Sådan laver du yoghurtdessert

  • Kom hindbær og 2 tsk sukker i en kasserole og bring hinbærbærkompotten i kog og lad den simre i et par minutter. Jeg kan godt lide at der er hele bær i, og der derfor forsigtig med ikke at mose bærene, men vil du hellere have en glat kompot moser du dem bare. Lad kompotten køle til lun eller til helt kold i køleskabet.
  • Hak mandlerne groft og smulder rugbrødet fint, evt. i en foodprocessor. Bland det godt med 1-2 tsk. sukker og rist det under omrøring på en tør pande til det bliver sprødt.
  • Fordel i små glas skiftevis hindbærkompot og yoghurt og top med den sprøde rugbrødsdrys og server med det samme.

Velbekomme!

Yoghurtdessert med hindbærkompot og rugbrødskans