Broccoli salat

En nyfortolkning af den klassiske broccoli salat, som her har fået nye venner som abrikos, tranebær og saltede, sprøde mandler. Den er fuld af masser af smag og god variation af teksturer, og jeg kan sagtens finde på at spise den her salat som et måltid for sig selv på en kødfri dag. Dertil skal det alligevel siges, at broccoli salat alligevel er ret så godt tilbehør til kylling eller en god svinekotelet.
Nok til 4 personer – Tilberedningstid: ca. 30 min.
Ingredienser
Salat
1 broccoli
1/2 rødløg
150 g friske ærter
Ca 100 g tørrede abrikoser, tranebær, rosiner eller en blanding af den tørrede frugt man foretrækker
50 g saltede og ristede nødder eller kerner. Her er brugt mandler, men cashews, peanuts eller græskarkerner er også super lækkert
Et bundt friskhakket persille
Dressing
1,5 dl yoghurt naturel
1 spsk. mayonnaise
1 tsk sød sennep
Citronsaft og lidt skal heraf
salt og peber
Sådan gør du
- Skær bunden af stokken af broccolien, men bevar mest muligt og skær den i små tern (Broccolistokken smides ofte ud, men det er virkelig synd, da den faktisk har en rigtig fin og sødlig smag i forhold til buketterne! Prøv selv at smag).
- Del resten af broccolien i buketter og kom det sammen med stykkerne fra stokken op i en sigte og damp dem i en gryde med vand i bunden, mens sigten hviler på grydens kant. Læg gerne et låg over og lad det dampe i 3 minutter.
- Skyl straks broccolien i rindende koldt vand til de er afkølede og lad dem dryppe af.
- Rør imens dressingen af yoghurt, mayonnaise og søde sennep og smag til med salt, peber og citronsaft.
- Kør den dampede, afkølede broccoli på foodprocesseoren sammen med frisk persille til det hele får en fin couscous-lignende konsistens og hæld det over i en en skål.
- Snit rødløget fint og hak de tørrede abrikoser i små tern. Vend det sammen med broccolien sammen med ærterne, og vend rundt med dressingen.
- Drys til slut broccoli salaten med ristede mandler og og lidt ekstra abrikoser og server.
På salaten på billedet har jeg pyntet lidt ekstra med blomsterskud fra ramsløg, som faktisk smager af løg, og passer rigtig fint i smagen.
God appetit!
You must be logged in to post a comment.