Rødspætter med basilikum på sprød blomkålscouscous

Rødspætter med basilikum på sprød blomkålscouscous

Friske rødspætter rulles her om friske basilikumblade og bages i ovnen som små ruller, hvorved fisken bliver saftig og fuld af smag. Jeg har serveret de bagte rødspætter med en sprød salat lavet af rå, men fintblendet blomkål vendt med mere frisk basilikum, sprødristede mandler og en mild sennepsdressing. Server gerne med noget godt brød til.


Til 4 personer – Tilberedningstid: ca.1 time.

 

Det skal du bruge

1-2 ferske rødspættefiletter pr person afhængig af størrelse

Ca 1 spsk smør

Friske basilikumblade, ca 3-4 blade pr fisk.

Salt og peber

 

Blomkålssalat

Et lille blomkål

1/2 bundt forårsløg

1 bundt frisk basilikum

3 spsk olivenolie

1 spsk sød sennep

Saften af 1/2 lime

1 tsk salt

Peber

1 håndfuld ristede mandler

 

Sådan gør du

  • Tag stok og blade af blomkål og skær det i mindre stykker og skyl det. Kom det af et par omgange i en foodprocesser og kør blomkålen til en couscouslignende konsistens og kom det i en skål
  • Hak forårsløg i små skiver og skyl og hak basilikumblade (gem lidt til pynt) groft og vend med kålen.
  • Rør en dressing af olivenolie, limesaft, sennep og salt og peber og vend den godt sammen med salaten. Stil den gerne i køleskabet en times tid inden servering, så den kan trække smag til sig. Inden servering hakkes mandlerne groft og drysses over salaten og der pyntes med friske basilikumblade. Imens salaten trækker laves fisken.
  • Tænd ovnen på 165 grader og smør et ildfast fad.
  • Læg et par friske basilkumblade på hver rødspættefilet og rul dem sammen herom så den tynde ende rulles til sidst.
  • Læg rødspætterullerne i det ildfaste fad med samlingen nedad og krydr med salt og peber. Læg en tynd skive smør over hver filet. Bag fiskene midt i ovnen i ca 15 min og sever fisken sammen med blomkålscouscous .

God appetit!

Rødspætter med basilikum på sprød blomkålscouscousSprød blomkålscouscous