Tag: dessert

Mango sticky rice med kokos

Mango sticky rice med kokos

Hvis du nogensinde har rejst i Asien, kan du næsten ikke udgå at have stødt på mango sticky rice, der er en klassisk dessert, som fåes næsten alle steder. Desserten består af dampede ris vendt med kokosmælk, som derfor giver en sød og lidt klistret…

Chiadessert med abrikoskompot

Chiadessert med abrikoskompot

Så er sommeren så småt ved at være over os, og butikker, markeder og haver begynder at bugne af sommerfrugt og -grønt. Jeg fandt den anden dag en bakke flotte og solmodne abrikoser, og fik lyst til at gå hjem og lege lidt i køkkenet,…

Mango-ingefær lassi

Mango-ingefær lassi

En lassi er en frisk og kold drik, oftest lavet på kærnemælk eller yoghurt, som gerne tilsættes lækre frugter. Jeg har her lavet en flot gul en af slagsen med en frisk og eksotisk smag af mango og ingefær, som gør den både sød og lidt skarp og stærk i smagen, fordi ingefæren varmer godt i halsen. Jeg synes den er helt kanon at nyde som et lille mellemmåltid eller som en let dessert, og den kan selvfølgelig varieres i det uendelige alt efter hvilke frugter du bedst kan lide.

Continue reading Mango-ingefær lassi

Cookies med mandler, chokolade og abrikoser

Cookies med mandler, chokolade og abrikoser

Store og sprøde cookies er perfekte som en nem dessert eller som noget lækkert til kaffen. I denne opskrift har jeg tilsat havregryn til dejen, og selve cookien kommer derfor til at minde lidt om en gammeldags havregrynssmåkage – noget der minder mig om min barndom.…

Lune hindbær souffle med friske bær

Lune hindbær souffle med friske bær

Hindbær er i sæson netop nu, og med deres smukke farve og syrlige smag, er de perfekte at bruge til saft, desserter, kager og søde sager, fordi de giver masser af friskhed. Portionsanrettede hindbær souffle’er er perfekte som en skøn dessert til lune raftener, og…

Vegansk chokolademousse med bær

Vegansk chokolademousse med bær

Ret skal være ret, jeg elsker uden tvivl en klassisk chokolademousse lavet på piskefløde, som de fleste nok kender og de færreste kan stå for. Men nogle gange kan det være sjovt at lege med råvarer og udvide sin horisont lidt for hvordan mad også kan laves. Og det er netop hvad jeg har gjort med denne chokolademousse, der er lavet på silkentofu, dadler, kakao og god mørk chokolade. Det er ikke det samme, men hånden på hjertet, jeg synes den smager godt. Er du veganer eller kender nogen der er, er den her dessert i hvert fald en mulighed for at blive forkælet, og hvis du som jeg, bare synes det er sjovt at prøve noget nyt, kan du glæde dig over en lækker chokolademousse, der kun indeholder halvdelen af energien sammenlignet med en klassisk chokolademousse – og det er vel også værd at tage med, hvis man på en hverdag trænger til en omgang chokomousse. Anret chokolademoussen i små fine glas og pynt med masser af friske bær.

Continue reading Vegansk chokolademousse med bær

Rabarbertrifli med crunch

Rabarbertrifli med crunch

De danske rabarber er overalt for tiden! En nem måde at nyde deres skønne smag er selvfølgelig i en klassisk rabarbertrifli med lag af syrlig kompot, en tyk og sød vaniljecreme og til slut en sprød crunch på toppen. Det er ren forkælelse. Crunch’en er her…

Tarte au citron – mini!

Tarte au citron – mini!

Tarte au citron er nok noget nær min favoritkage! Med sprød og porøs tærtebund, syrligt citron cremefyld og karamelliseret marengs på toppen bliver det ikke bedre – Og så måske alligevel, når man som her får sin egen minitærte, man kan spise for sig selv. De er…

Lune handpies med frugt

Lune handpies med frugt

Lækre, sprøde og lune handpies, der som navnet antyder lige passer til en hånd. De er fyldt med frugt, sød remonce og toppet med gyldne mandelflager. Jeg havde en rest rabarber i min fryser, som giver en dejlig frisk og syrlig smag i de små tærter, men du kan bruge lige de bær eller der frugter du har lyst – bare du skærer det hele i fine små stykker, så bliver det hele lidt nemmere at håndtere, når tærterne skal samles. Når de stadig er lune er tærterne helt perfekte med letpisket flødeskum eller creme fraiche med vanilje til.


6 stk – Tilberedningstid: ca 1 time.

 

Det skal du bruge

35 g marcipan

35 g blødt smør

35 g sukker

ca. 200 g frugt i helt små tern – eks rabarber, æble, pære eller blomme

50 g sukker

6 stk rektangulære butterdejsplader fra frost (ca. 460 g)

1 æg, sammenpisket

ca. 25 g mandelflager

evt. flødeskum eller creme fraiche til servering

 

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader alm. ovn.
  • Rør marcipan, smør og sukker til en blød remonce.
  • Vend frugt med sukker.
  • Tag butterdejen ud af fryseren og del hver plade i to, så du får 12 lige store firkanter, og placer halvdelen af dem på en plade med bagepapir – det tør hurtigt op. Fordel remoncen på de 6 plader ved at sætte en klat på hver, og fordel frugten ovenpå. Sørg for at der er mindst 1 cm fri kant hele vejen rundt.
  • Læg de resterende butterdejsplader ovenpå – det kan være nødvendigt at trække lidt ekstra i dem for at de kan dække over fyldet – og vær meget omhyggeligt med at presse dejen godt sammen rundt i hele kanten (det er så ærgerligt, hvis det gode fyld bare flyder ud under bagningen). Med spidsen af en gaffel presses kanterne yderlige sammen og giver et fint mønster.
  • Pensl pakkerne med sammenpisket æg og drys med mandelflager. Stik med en skarp kniv et lille snit midt på hver pakke, så dampen kan slippe ud.
  • Bag de små handpies midt i ovnen i 20-25 min. til de er gylde og sprøde. Lad tærterne køle lidt af på en rist.
  • Server de stadig lune handpies som de er eller med letpisket flødeskum eller cremefraiche til.

Velbekomme!

handpie med rabarber

handpie med rabarber

De bedste bananmuffins

De bedste bananmuffins

Ja, den er god nok, det her er bare de bedste bananmuffins! Masser af banan gør kagerne dejlig fugtige og svampede, og havregryn gør dem lidt lækre rustikke i det. Jeg har vendt store stykker grofthakket mørk chokolade i dejen sammen med hakkede valnødder, som…

Smukke Pavlova

Smukke Pavlova

Pavlova er den smukkeste dessert man kan tænke sig! Både i smag og udseende er den frisk, let og feminin – så det er ikke ved siden af, at den er opkaldt efter den russiske ballerina af samme navn. Den kan varieres i det uendelige; man kan…

Gammeldags vaniljekranse

Gammeldags vaniljekranse

Opskriften på disse vaniljekranse stammer faktisk helt tilbage fra 1866, hvor den er fundet i A.M Mangor’s “Kogebog for smaa Huusholdninger”. Opskriften er den de benytter i bageriet i Den Gamle By i Århus, og hvis man har været dér, ved man, at det ikke er nogle, man skal snyde sig selv for. Ud fra denne gamle opskrift har jeg dog lavet et par små justeringer, som jeg synes gør småkagerne endnu bedre; For det første er portionen halveret, da den ellers er meget stor, og jeg kan nu engang bedst kan lide vaniljekranse nogenlunde friskbagte – men har du en stor familie, kan det selvfølgelig være, at den store portion er at foretrække. Jeg kommer desuden dobbelt så meget vanilje i dejen og benytter mig kun af almindelige mandler, hvor den originale opskrift også indeholder en smule “bittermandler” – disse er til dels ret dyre og svære at få fat i, men det er forresten heller ikke nogen man skal spise for mange af pga. deres indhold af blåsyre. Med disse ændringer, synes jeg personligt, at man får de bedste vaniljekranse man kan tænke sig! De er både sprøde, og smager skønt af vanilje og mandler …og smør selvfølgelig. Glædelig Jul.

Continue reading Gammeldags vaniljekranse