Tom kha gai – Thailandsk kyllingesuppe

Tom kha gai – Thailandsk kyllingesuppe

Tom kha gai er en thailandsk suppe som nogenlunde direkte oversat betyder “kyllinge galanga suppe”, hvilket sådan meget godt siger, havd det er. Tom vha gai er en enormt cremet og lækker suppe kokosmælk, der krydres med masser af klassiske thailandske krydderier som chili, citrongræs, hvidløg, limeblade og galangarod. Har du ikke prøvet en thaisuppe som denne, vil du blive overrasket over hvor kraftig og fyldig en smag suppen får, og ikke mindst hvor godt den smager! Thailænderne kan altså noget med smag, som vi danskere godt kunne lære lidt af.
Alt i alt har du dejlig mad på en halv time – og det skal nok blive spist op. 


Til 4 personer – Tilberedningstid: ca. 30 min.

Ingredienser

Lidt smagsneutral olie til stegning

2 fed hvidløg, presset

1/2-1 rød chili efter smag, finthakket

1 stængel citrongræs, mast

2 spsk fintrevet galangarod – kan erstattes med ingefær

6 kefir limeblade (skal ikke spises, men giver blot smag til suppen. Kan købes i asiatiske forretninger som friske på frost eller tørrede)

2 dåser kokosmælk (ikke light, den skiller)

0,5 liter hønsebouillon eller vand

300 g fersk kyllingefilet i strimler

250 g brune champignon i skiver

1 limefrugt, saft heraf

3-4 spsk fiskesauce

1-2 spsk rørsukker

ca. 250 g nudler

1 bundt finthakket forårsløg

1 bundt frisk koriander til servering

Sådan gør du

  • Varm lidt olie op i en gryde, og kom hvidløg, chili, citrongræs og ingefær heri og lad det svitse hurtigt.
  • Hæld hønsebouillon og kokosmælk over og tilsæt kefir limeblade. Kom kyllingekødet i suppen sammen med champignon og lad det hele koge under låg i 15-20 min.
  • Kog imens nudlerne efter anvisningen på pakken.
  • Smag suppen til med limesaft, fiskesauce og lidt sukker til du får en god balance. Tilsæt finthakket forårsløg lige inden servering.
  • Server i dybe tallerkner ved at komme nudler i bunden og øse suppe over. Drys suppen med frisk koriander og server straks den varme tom kha gai suppe.

Velbekomme!

Tom kha gai suppe

Tom kha gai suppe